Dødens dal og de 4%

Hvorfor modtager byggeriet kun 4% af de erhvervsrettede udviklingsmidler fra de toneangivende fonde? Spørgsmålet er relevant at stille – ikke mindst fordi byggebranchen hårde tider til trods har meget at byde på i forhold til de afgørende dagsordner: bæredygtighed, produktivitet og konkurrenceevne.

Byggebranchens udviklingspotentiale bunder især i to forhold. For det første udgør byggeriet nøglen til gennem bedre byer og bygninger at nå de nedbringelser af CO2 udledning, der lægges op til globalt. Hvis det i Danmark lykkes at gå forrest på dette område, vil eksportpotentialet være stort. Denne udvikling understøttes for det andet af de senere års stigende fokus på industrialisering og øget brug af digitale standarder kombineret med stadig mere sofistikerede konfigureringsværktøjer. Værktøjer der har hjulpet en bred vifte af aktører inden for byggebranchen med at øge produktiviteten,  skærpet evnen til hurtigt og præcist at imødekomme kundebehov samtidig med at man har fået styr på snitfladerne og dermed på byggeprocessen. Dette muliggør i vidt omfang eksport af danske byggekomponenter eller systemerne bag  - har man opbygget en parametrisk model for hvordan man bygger en tagkvist til det danske marked, kan man eksempelvis hurtigt oversætte sit produktprogram til svenske forhold.

 

Så hvordan udnyttes disse muligheder i en tid hvor udviklingsafdelingerne er blevet trimmet i takt med at branchen har tilpasset sig en ny markedssituation?

 

Her er det relevant at kigge på de mange udviklingspuljer, som dansk erhvervsliv har adgang til. Smith har afdækket et samlet marked på ca. 100 initiativer, og fokuseres der på de 20 største initiativer (målt på årlige donationer). Billedet er skuffende; byggebranchen modtager således kun ca. 4 % af de samlede midler.

 

Disse tal blev fremlagt i forbindelse med på Dansk Arkitektur Centers temamøde den 27. april om funding af fremtidens grønne løsninger, hvor også EUDP, Fornyelsesfonden og Region Sjælland holdt oplæg. Centralt for både EUDP og Fornyelsesfonden var fokus på at lede udviklingsprojekter forankret i erhvervslivet hen over henholdsvis ”dødens dal” og ”dødens kløft” – altså det hul der opstår fra at løsningen teknisk set er udviklet til den er på markedet.

 

Vi kan kun støtte op om denne ambition. Vores eget samarbejde med konsortier der udvikler systemløsninger viser mere end noget andet, at der nu er brug for at give plads til demonstration og kommercialisering af prototyper for at overbevise både kunder og byggebranche. Og at udfordringen derfor netop er markedsmodning og forståelse af værdikæden mere end teknisk udvikling.

 

Netop derfor er det ekstra ærgerligt at byggebranchens andel af udviklingsmidlerne er så begrænsede. Det må både byggeriet og de bevilgende parter kunne gøre bedre. Dødens dal er som bekendt en man enten forlader i en vis fart – eller bliver i alt for længe!  

 

Dette blog-indlæg er skrevet af Christian Niepoort, Smith.

Det omtalte gå-hjem-møde fandt sted den 27. april 2010 og havde overskriften ”Udvikling af fremtidens grønne løsninger – hvor skal pengene komme fra?”. Arrangementet var en del af projektet Danish Resources som er finansieret af Realdania samt støttet af byggeriets virksomheder.

Danish Resources varetages af Dansk Arkitektur Center og gennemføres i samarbejde med Eco:Laborate og Smith Innovation.