Blogindlæg

Klappedieklappe

MEDIEMIKSEMAKSER kunne det her blogindlæg også havde heddet. For det handler om at klappe af begejstring, om at klappe på skulderen og om alle de muligheder der opstår, når man krydser medier og åbner rummet for nytænkning.

Tre inspirationspunkter fra de sidste dage i det Smithske univers:

Vis os hvordan vi skal bo tæt? Konkurrence udskrevet af Statens Kunstråd for at få bud på hvordan vi bæredygtigt forener paradokset, at vi vil bo sammen og hver for sig. Med den markante tilføjelse at forslag skulle afleveres som en tre minutters spillefilm. I fredags var der offentliggørelse af vinderne og det var fornøjeligt at overvære. For hvor var de gode, sjove og finurlige forslagene. Især dem der – som dommerjuryen bemærkede – tog filmmediet alvorligt. Og hvor var det skønt at se bidrag fra en generation født sådan cirka da muren faldt. Tankevækkende at der i en tid med stigende krav til prækvalansøgninger og erfaring med dit og dat måske skal et skift i medie til for at konkurrencer (gen)vinder positionen som et vitalistisk fristed for nytænkning og nye aktører. Se http://botaet.dk/ og glem ikke forslaget ”Sådan set er byen…” som i vores optik sådan set fortjener lidt mere end et indkøb.

Innosabi (http://www.innosabi.com/). En mindre tysk innovationsvirksomhed – hvis primære ydelse i dag er baseret på at bruge markedet for pico-jobs. Pico-jobs er ydelser, hvor en større opgave splittes i atomer så mange kan lave opgaven mens de alligevel sidder og keder sig.  Eksempelvis lave korrektur på en enkelt side sammen med 399 så bogen er korrekturlæst på en eftermiddag. Pico-jobs gør det hurtigt og billigt at få løst en opgave – se eksempelvis http://www.clickworker.com/en/. Det innovative ved Innosabi er at de bruger disse platforme til at få respons på brugerbehov – hvordan lufter beboere egentlig ud i deres bolig. Igen – værdi skabt ved at skifte medie for microjobs er langt hurtige og billigere end fokusgrupper og kvantitative markedsundersøgelser.

Die klappe. Tysk dukketeater fra 1960’erne der tilføjer dukketeatret elektronik og poetiske og til tider nærmest surrealistiske figurer. Jeg opgiver at skrive mig ud af det og henviser til udstillingen på München Bymuseum: http://www.stadtmuseum-online.de/. Og glæder mig endnu en gang over hvor meget der kan skabes ved at udtrykke sig i, og kombinere, medier på nye måder.

Jeg klapper i begejstring. Jeg klapper Statens Kunstråd, Innosabi og Die klappe på skuldrene (og håber de bemærker det). Og jeg klapper i - og intensiverer i stedet jagten på mediemiks der maksimerer nye synspunkter og ideer i at se dagens lys.