Blogindlæg

Missing links i det bæredygtige byggeri

Trods ambitiøse visioner og gode intentioner er bæredygtighed stadig byggeriets sorte får. Arkitekturpolitisk Salon søgte at finde svar på, hvad der skal til for at accelerere nye innovationer. Ét missing link er manglende investering i udvikling af bæredygtige løsninger.

DACs første Arkitekturpolitik Salon inviterede til en snak om bæredygtigt byggeri. Salonens vært var politiker Kirsten Brosbøl (S), og dagens oplægsholdere var Frank Erichsen også kendt som Bonderøven og Kim Haugbølle forsker på SBi/AAU. Fælles for dagens emner og deltagere var interessen for, hvordan byggeriet kommer til at udvikle sig for at kunne passe ind i en bæredygtig dagsorden, hvor der kommer større og større fokus på CO2-aftryk, genbrug, cirkulær økonomi og lokale produkter.

Virksomheder, der sætter den politiske dagsorden

En del af debatten gik på, hvad bæredygtigt byggeri er, og om det overhovedet kan måles. Deler man – som os – præmissen, at bæredygtighed i byggeriet kommer i mange former og skalaer, så kræver det politisk og økonomisk opbakning og støtte at komme nærmere et fælles ståsted. Derfor ser vi også en vigtig pointe i den åbne invitation, Kirsten Brosbøl gav til virksomhederne om at invitere sig selv ind på Christiansborg og sætte sig på den politiske dagsorden. En konkret anledning er fx ved at deltage i det Multi-stakeholder forum, som 2030-netværket afholder den 10. oktober, men opfordringen er generel og vidner om en politisk vilje og åbenhed, som branchen skal tage til sig og benytte sig af. 

At satse på innovation

I Smith er vi løbende i dialog og udvikling med byggeriets bæredygtige producenter. Bl.a. i rollen som sekretariat for Realdania initiativerne TEST og senest Innovation til marked, der er sat i verden for, at flere nye bæredygtige løsninger til byggeriet kommer hele vejen på markedet.

I publikationen På kanten har vi samlet op på de erfaringer, vi har gjort os og lektien er simpel: Der er masser af innovation i byggeriet, men den når ikke altid i mål. Én barriere er fx, at udviklingsprojektet og byggeprojektet er ’ude af takt’, fordi de arbejder efter hver deres tidshorisont. Og derfor kan virksomhederne stå overfor at skulle markedsmodne en teknisk set færdig løsning, som efter års udvikling er ude af trit med den virkelighed, den skal passe ind i.

Hvis man skal udvikle nye materialer eller praksisser, så deler vi en pointe, som Kim Haugbølle leverede på Salonen om, at man skal turde investere i nicher – altså i nye måder at gøre tingene på – og turde fejle. Skal byggeriet væk fra vanetænkning, skal der være plads til at afprøve mindre indsatser for at kunne vide, hvad der skal satses på i fremtiden. Men der er behov for en nødvendig investering, der ikke kommer af sig selv. Risikovilligheden skal øges. Fx ved at tænke i forsikringsordninger eller nye finansieringsmuligheder.

Næste skridt?

Netop sidstnævnte er motivationen bag Innovation til marked, der giver virksomheder mulighed for at søge rådgivning og økonomisk støtte til at få realiseret de første og svære salg af nye bæredygtige produkter og services til byggeriet. Netop ved at fjerne risikoen for bygherre, så flere tør tage springet ud i at bruge nye løsninger.

Så når vi taler ’missing links’ i form af, at nogen eller noget skaber sammenhæng i det bæredygtige byggeri, så er ét bud, at der mangler investering – og mod – som gør det muligt for virksomhederne at satse på og komme i mål med deres udvikling. Og at bygherrer, virksomheder og rammeskabere ved fælles indsats kan styrke innovationen – og bæredygtigheden – i byggeriet.          

Arkitekturpolitisk Salon: Missing links i det bæredygtige byggeri blev afholdt i DAC den 20. september 2018 i et samarbejde mellem DAC, 2030-netværket (Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene), Circle House og Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

Artiklen er skrevet af Victoria Kuntze, der sammen med Simone Kongsbak deltog i Salonen. Sidstnævnte ledte en gruppediskussion om Nye teknologier og materialer i byggeriet.