Blogindlæg

Indeklima i børnehøjde

Hvordan får man børn helt ned til første klasse til af forstå vigtigheden af et godt indeklima? Et projekt i Dragør Kommune bringer kompliceret voksensnak om CO2 og decibel ned i børnehøjde, så eleverne bliver aktive medspillere i kampen for et bedre indeklima.

I en landsdækkende kampagne stiller Realdania skarpt på skolernes indeklima, og i Dragør Kommune er man godt i gang med de første pilotprojekter. Nordstrandskolen, Store Magleby Skole og Dragør Skole er alle med i projektet, og sammen med kommunen og Arkitema Architects undersøger man, om ændret indretning og adfærd kan være med til at skabe et bedre indeklima.

På Store Magleby og Dragør Skole har man haft ekstra fokus på at inddrage eleverne i de mindste klasser for at skabe en større forankring og forståelse for, hvad et godt indeklima har af betydning for hverdagen i skolen. Men hvordan gør man noget så uhåndgribeligt og kompliceret som indeklima nærværende og relevant for 6-8-årige?

Man kan fx sende eleverne ud på forskellige poster, hvor de kan mærke på egen krop, hvad fx akustik og lysforhold gør af forskel for et undervisningslokale. Med forholdsvis få remedier og teknologisk udstyr lykkedes det at formidle betydningen af indeklimaet for eleverne på en konkret og meningsfuld måde.

 

Elever som indretningsarkitekter
Inddragelsen af eleverne har også lagt fokus på læringsmiljøer, der skaber rum til både formidling, projektflade og fordybelse. Ved at stille eleverne over for en masse referencekort, var de hurtigt i stand til at komme med kvalificerede forslag til fremtidig indretning af deres lokaler.

For i projektet har der udelukkende været fokus på omstrukturering af de eksisterende rammer med ganske få supplementer. Der har ikke været flere millioner at renovere for, og derfor har Arkitema Archtects haft til opgave af finde muligheder inden for de nuværende rammer, så de i højere grad skaber grobund for et sundere miljø med plads til forskellige former for undervisning.  

Skolereformen fra 2014 har bl.a. sat fokus på differentieret undervisning og bevægelse i løbet af skoledagen, og det har derfor været nødvendigt at indtænke det i arbejdet med projektet i Dragør. I stedet for at løse tingene hver for sig, har arbejdet handlet om at forene opgaverne. Det har skabt mulighed for at gentænke de fysiske strukturer for skoledagen, hvor de klassiske bordformationer skiftes ud med alternative ramme, der kan skabe rum for nye undervisningsmuligheder, som dels bygger på et godt indeklima og samtidig skaber rammer for differentieret undervisning.

Projektet i Dragør viser en tydelig forventning om, at man kan gøre en stor forskel ved at fokusere på forholdet mellem adfærd, bygning og indretning. Nu har klokken ringet ind efter sommerferien, og man er nu i gang med en prøveperiode, der skal gøre de involverede parter klogere på effekten af den nye indretning.

Projektet i Dragør er samtidig også et rigtig godt eksempel på, hvilke muligheder, der opstår, når man skifter format. I Smith har vi altid fokus på tale om problemerne på mange måder, for det giver ofte en større forståelse og flere handlemuligheder. I Dragør var det fx med til styrke elevernes forståelse for indeklimaet og skabe en fælles referenceramme, uden at forsimple eller reducere nuancerne. Så hvis man vil sige noget nyt og inddrage andre aktører, må man ofte skifte formatet. Form og indhold er tæt forbundet, og de skal tænkes og udvikles samtidig. Sproget er afgørende for, hvem der kommer til orde, og det er inddragelsesprocessen i Dragør et rigtig fint eksempel på.