Tema

Kampen om pladsen

Klimakrise, biodiversitetskrise, fødevarekrise, boligkrise, energikrise - er i sidste ende også pladskrise.

Ligger man arealkravene sammen, går ligningen ikke op. Der er ikke et ”landbrugsareal”, et ”byareal”, et ”transportareal” – der er et planetært areal, som vi i fællesskab skal lære at bruge med omtanke. Kampen om pladsen skærpes i takt med at vi bliver flere og bruger mere. Der er ikke frie områder til rådighed; ikke nye territorier der kan inddrages, ingen rettigheder til arealer og ressourcer, der kan tages for givet. Vi skal lære at kunne mere på mindre plads. At give plads til de økosystemer, som vi er en del af. 

Kampen om pladsen tager mange former

  • Plads til byen: Hvor meget skal vores byer fylde? Hvor tætte skal de være? Hvad er den planetære rimelige størrelse på en bolig? Kan vi bruge byen bedre i stedet for at bygge nyt? Hvordan skabes der nærhed til de vigtigste funktioner, så behovet for transport og infrastruktur begrænses? Hvordan kobles kollektiv trafikplanlægning bedre til udviklingen af den kompakte by? 
  • Plads til energien: Hvordan skaber vi plads til fremtidens vedvarende energiproduktion? Hvordan skaber vi en digital og fysik infrastruktur, der skaber fuld forsyningssikkerhed med nye vedvarende energikilder? Hvordan finder vi plads til vedvarende energianlæg i byen, så det åbne land ikke plastres unødigt til? Hvordan skabes der synergi mellem nye energiproducerende for at opnå en effektiv arealanvendelse?
  • Vandets plads: Hvordan genfindes vandets naturlige forløb gennem by og land? Hvordan kan floder og åer igen få lov at svømme over, så alt vandet ikke rammer byerne nedstrøms? Hvordan udformer og hvor placerer vi natur og anlæg, der beskytter os mod stormflod og stigende havvand. Hvordan opbevarer vi vand så det også er tilgængeligt ved tørkeperioder? 

Arealplanlægning handler kan derfor ikke handle om at hvert passer sit. Der er brug for en genforhandling af vores samlede arealdisponering, der ophæver traditionelle grænsedragninger og rollefordelinger. Og for at skabe løsninger, hvor flere behov løses samtidig. Med en adaptiv tilgang skal vi planlægge en robust by, der løbende omstiller sig efter skiftende forudsætninger.