Konsulent

Alexandra Wittchen

Med en analytisk dybde, fokuserer Alexandra på relationen mellem mennesker og teknologi, og stiller skarpt på underliggende, systemiske barrierer og potentialer med henblik på udbredelsen af nye løsninger, der reducerer byggeriets klima og miljøbelastning.

Alexandra arbejder problembaseret og er opmærksom på at undersøge hele netværket og alle aktører med relationer til kommende løsninger.  Hun ser således på tværs af systemer for at sikre en omstillingen, der tager højde for tekniske såvel som menneskelige og organisatoriske delelementer.

Den skriftlige formidling og grafiske elementer bruges som redskab til at oversætte og formidle komplekse problemstillinger, hvor en struktureret tilgang og et skarpt øre understøtter Alexandras undersøgelse af og nysgerrighed på andres problemer og oplevelser.

Forandring kræver forankring

Alexandra er civilingeniør i bæredygtigt design og arbejder med bæredygtig omstilling og innovation. Hun er opsat på at bringe forskellige erfaringer i spil og lade udformning af nye løsninger defineres af slutbrugere gennem en analytisk tilgang til forskellige perspektiver og verdenssyn. En brugerdrevet vinkel er også central i Alexandras arbejde med at forankre, udbrede og skalerer løsninger inden for den planetære omstilling. 

Med erfaring fra bæredygtighedsgruppen i BUILD har Alexandra indgående kendskab til det byggede miljø og metodikken bag livscyklusanalyser. Særligt med træ i fokus har Alexandra undersøgt status for omstillingen blandt byggeriets aktører, hvilket har givet hende forståelse for eksisterende barrierer, og hvad der skal til for at overkomme dem.